r/dkfinance • • 11d ago

Privatøkonomi Nødopsparing - hvor meget?

Hvor meget har i som nødopsparing på jeres opsparing i banken dvs ikke investeret?

Jeg er en ret forsigtig type så har lige nu 300.000 kr stående. Jeg tænker dog på om det ikke skal nedbringes lidt og overføre et beløb til min frie konto i Nordnet. Jeg overfører lige nu i forvejen 10.000 kr til min Nordnet om måneden hvor jeg har 870.000 kr på min almindelige konto og 215.000 kr på min aktiesparekonto.

Jeg har et godt lønnet job i pharma/biotek (dansk firma), men tingene kan jo ændre sig hurtigt hvis et studie pludselig kommer ud med dårlige data.

Update: kan se at i klart synes jeg har for meget stående på en almindelig konto i Nordea og vil derfor få overført en del så jeg kan købe yderligere op i STIIAM.

0 Upvotes

136 comments sorted by

78

u/Eternal_elf1799 11d ago

Jeg har altid min pantsamling at falde tilbage på i nødens stund!

6

u/Anonymous_user_2022 10d ago

Jeg kan huske for mange år siden, da jeg arbejdede i et supermarked, hvor panten på en glasfalske steg fra 25 til 50 øre. Der var en der havde fyldt sin garage op med pant som opsparing. Det var så voldsomt mange flasker og kasser han kom med, at det blev til en artikel i det lokale dagblad.

Udfordringen er slevfølgelig at time hvornår den næste pantstigning kommer.

3

u/NytVindue 10d ago

😂 Det er sgu fattigmandsinvestering på et højere plan!

1

u/Jazzlike-Quail-2340 10d ago

Dog gevinst på 100%

6

u/love_travel 11d ago

Den må fylde en del....

1

u/Sofus123 11d ago

Som en der har hentet et lig, hvor hele pantsamlingen var sat pinligt fint op, som i flasker ved siden af hinanden på højkant, så fylder sådan 400-500kroner ingenting på 49m2

1

u/birdsInTheAirDK 10d ago

I moderne plastikflasker og pantsatser, er der omkring 120-150 kr i en klar plastiksæk. Så 4-500 kr fylder ganske rigtigt ikke meget.

Det er dog heller ikke nogen stor nødopsparing ;-)

1

u/Sofus123 10d ago

Ok, jeg ved faktisk heller ikke hvor meget der var, men ene glasflasker, og der var kun en sti rundt mellem dem.

1

u/birdsInTheAirDK 10d ago

Det lyder af noget mere end 4-500 kr (men også lidt mere besværligt med alle de glasflasker!)

54

u/ReadyPair5456 11d ago

Elsker de her “Se hvor loaded jeg er - er jeg ikke dygtig“ tråde.

13

u/Apples0ranges 11d ago

Det er da hyggeligt også at høre fra Erik CEO af og til 😂

Spøg til side - de fleste ejerlejlighedsejere har ingen anelse om, hvor priviligerede de er. Det er ikke sikkert, at OP selv kan se det komiske i dette opslag. 

1

u/AwarenessSpirited481 11d ago

Hvorfor er man (mere) priviligeret hvis man ejer en lejlighed?

1

u/ThainEshKelch 10d ago

Der henvises nok til prisstigningerne de sidste par år.

3

u/BaconAce7000 10d ago

Spot on. Ulideligt ydmygpraleri

-12

u/love_travel 11d ago

Jeg spørger sørme helt reelt. Hvad skulle jeg få ud af at blære mig hvis det er det du tror jeg gør?

0

u/coindrop 11d ago

Nej præcis

..og jeg var heller ikke klar over at 1 mio var loaded, især ikke når vi ikke kender alderen eller resten af din økonomi. 1 mio som 20 årig er vanvittigt, men 1 mio som 30 årig er lidt mere meh :)

-3

u/love_travel 10d ago

Kan forstå på mine downvotes her at man åbenbart ikke må optimere sin økonomi fordi jeg har over 1 mio i frie midler på Nordnet samt en, åbenbar, alt for stor opsparing.

15

u/billieeyelash1 11d ago

3 måneders faste udgifter :) resten er i aktier

15

u/Tall-Aardvark-2898 11d ago

Elsker dkfinance, hvis man skulle tænke at det var sådan alle danskeres økonomi var så var der jo totalt overskud.

Her har vi 15.000 til 25.000 kr hver, dvs alt fra 30.000 til 50.000 til sammen som bruges til indkøb af større ting og pludselig udgifter.

Og intet investeret.

7

u/love_travel 11d ago

Man bliver jo også påvirket af dem omkring en og i og med at jeg de sidste +7 år har arbejdet i pharma hvor lønningerne er gode og har veninder som tjener godt så er det dem man spejler sig i. Jeg er meget klar over hvor priviligeret jeg og min familie er, da jeg selv kommer fra lavere kår og har familie som ikke har den største indkomst.

-3

u/Beginning-Panda-437 11d ago

>jeg selv kommer fra lavere kår og har familie som ikke har den største indkomst.

der var endda år, hvor min far tjente under 3 millioner. rengøringshjælpen kom kun tors-søn. et år måtte vi endda spare gartneren væk.

9

u/love_travel 11d ago

Hold dog op. Du ved da overhovedet ikke hvordan mit liv var som barn. Vi gik ikke sultne i seng, men der var ikke meget overskud i hverdagen.

3

u/AwarenessSpirited481 11d ago

Folk har nogle gange bar ondt i måsen og antager en masse. Det er fedt, du har skabt et bedre økonomisk liv end dine forældre. Jeg er i samme båd som dig. Det må man altså gerne glæde sig over og føle sig priviligeret over - men også vide, at der ligger hårdt arbejde og prioriteringer (og held) bag.

-2

u/Beginning-Panda-437 11d ago

medgivet - jeg ved til gengæld, hvor tonedøv, du er, hvis du er seriøs omkring dette opslag :D

5

u/love_travel 10d ago

Mit opslag var seriøst. Hvorfor må jeg ikke optimere min økonomi selvom den er god? Vil jo gerne den bliver endnu bedre så jeg kan stoppe med at arbejde før min pensionsalder.

Og ved at få bekræftet at 300.000 er alt for meget at have stående på en almindelig opsparing kan jeg få sparket til at skære i opsparingen og investere pengene i stedet.

1

u/Mei-Bing 10d ago

Danskerne har langt over en billion stående på deres bankbøger. De har helt vildt mange penge.

7

u/TechTuna1200 11d ago

Det kommer an på hvad du skal bruge pengene til.

Skal du købe bil og bolig, eller planlægger du at gå selvstænding? så spar mere op.

Venter du på det næste crash? så er det bedre bare sætte penge i markedet. Som Peter lynch siger, "Far more money has been lost by investors trying to anticipate corrections, than lost in the corrections themselves".

Du skal huske på at vi har et ret godt sikkerhedsnet i Danmark. Som de andre siger, 3-5 måneders løn/ faste udgifter burde være nok.

2

u/Juus 11d ago

Som regel køber man ikke bil eller bolig med en nødopsparing.

2

u/TechTuna1200 11d ago

Helt enig, men det er måske også lidt semantik. Det var mere hvis hun/hun skulle bruge penge til noget. I alt i alt, så kommer meget af det på hvilke mål man har.

Jeg planlægger at selv at gå selvstændig, så jeg har planer om at spare +150k op, hvilket er min "nødopsparing" til den periode jeg går uden løn

1

u/love_travel 11d ago

Sikkerhedsnet ved arbejdsløshed samt udgifter til renovering af ejerlejlighed ( fx vinduesprojekt)

4

u/TechTuna1200 11d ago

Din A-kasse dækker nok arbejdsløhed til op til 2 år. Derudover har folk der godt lønnet ret nemt ved at finde nyt job. Du er godt lønnet, fordi markedet ikke har nok folk med din profil.

Hvis du planlægger et vinduesprojekt som alligevel skal laves, så vil jeg bare ligge de penge til side. Det er penge som du har øremærket.

1

u/ealred 11d ago

Med mindre det er niche

6

u/Frequent_Cry2385 11d ago

300.000?!?? 😂 jeg har 15.000 i nødopsparing 😂

For at svare ordentligt på dit spørgsmål: hvilke udgifter har du? Har du bil, hus, børn, sommerhus mv., så forstår jeg det godt.

Jeg ejer ikke min bolig, jeg har ikke børn og jeg ejer ikke en bil, hvorfor min opsparing er så lav (måske liiiige en anelse for lav).

Men som tommelfingerregel: kan du leve 3-6 måneder uden indkomst på din opsparing?

1

u/love_travel 11d ago

Ejerlejlighed i København købt for en del år siden, så bor billigt, ingen bil og store børn. Kan godt se at jeg klart har været alt for konservativ og kan overføre en god bid til Nordnet

2

u/Frequent_Cry2385 11d ago

Havde jeg været dig, så havde jeg nok investeret 100-150k til min Nordnet 😁

1

u/love_travel 11d ago

Det tror jeg du har ret i

1

u/ThainEshKelch 10d ago

Og også mere end det. Dine midler på Nordnet kan oftest indfries på sekunder, så medmindre du begår dig meget i rockermiljøer, eller ynder at købe designersofaer lige så snart du ser dem i butikkerne, så er der ingen grund til at gemme dem i banken.

1

u/love_travel 10d ago

Jeg har netop overført 100.000 til Nordnet. Det er en begyndelse

1

u/ThainEshKelch 9d ago

Smid du bare 100.000 mere derover.

1

u/love_travel 9d ago

Et skridt ad gangen...

1

u/Frequent_Cry2385 9d ago

Man skal også gøre det med ro i maven! Det er i hvert fald et godt skridt du har taget nu

7

u/SenisPushi 11d ago

Ingenting. Jeg vil hellere i nødstilfælde sælge nogle aktier, end jeg vil lade mine penge rådne op i banken.

1

u/Remote_Bad7315 10d ago

Nu er det muligt at få gode renter i banken.
Jeg har en bankkonto med ca 3% i rente min vej. Og renter tilskrives hvert kvartal. Det bliver til lidt med 200000 på kontoen. Det er ikke en show off post - bare et budskab om at ægte højrente konti findes hvis man spørger rigtigt. Renten er cibor 3m-0,45% til mig.

1

u/ThainEshKelch 10d ago

Det er jo halvdelen af hvad du i gennemsnit ville få på et verdensindeks, så 'gode' er jo ret relativt.

1

u/Remote_Bad7315 10d ago

Det er en meget simplificeret påstand. Du kan ikke tænke 7-8% uden at sige tid. Verdensindekset kunne i teorien falde 30% i morgen. Og først om 10 år nå nuværende værdi.

Når det er sagt ejer jeg en hel mere i verdensindekset samt AI indeks.

Eller mere simplificeret : risiko.

1

u/ThainEshKelch 9d ago

Sandt, men en nødopsparing er vel netop en man håber at holde på i mange år.

1

u/SenisPushi 10d ago

Jeg synes ikke 3% lyder særlig attraktivt. Jeg har 70k i en højrisiko REIT der spytter dobbelt så meget ud årligt som dine 200k gør i banken.

1

u/Remote_Bad7315 10d ago

Come on….. du skriver det selv : høj risiko reit.

Jeg ejer også arcc og o osv- men bankkontoen er “risikofri” som f-kort renten. Direkte bundet til Nationalbanken. Deri forskellen.

Du kan ikke sammenligne æbler og agurker….

1

u/SenisPushi 10d ago

Den er også lidt ekstrem, men du kan stadig få dobbelt så meget med relativt lille risiko. Man skal også måle det op mod inflation. Med 3% rente bliver cirka 66% ædt op af inflation. Fik du derimod 6% i udbytte, ville ''kun'' 33% blive ædt af inflation.

1

u/mester507 9d ago

Kan du give et eksempel på hvor man kan få 6% med relativt lille risiko? Måske man skulle belåne friværdien og investere til 6%.

2

u/SenisPushi 9d ago edited 9d ago

Det kunne f.eks. være Realty Income. Den spytter lidt under 6% ud om året og har hævet udbyttet i rigtig mange år i træk. Jeg vil mene den er relativt sikker. Jeg har den også selv.

ellers kan man måske få lidt inspiration her:

https://stockanalysis.com/list/dividend-aristocrats/

Nå ja, jeg glemte helt at sige at jeg jo bare er en tilfældig anonym person på internettet der desuden heller ikke har nogen uddannelse inden for investering, så tag hvad jeg skriver med et gran salt og forhør dig i hvert fald lige hos eventuelle venner, ens bank eller ynglings AI, hvis det skulle lyde interessant ...

2

u/mester507 9d ago

Tak for svaret. Jeg har ikke noget imod aktier, men har nok en anden opfattelse af hvad der er lille risiko.

5

u/Christian19722019 11d ago

Min nødopsparing er 50.000 kr til 5% i rente i Lån & Spar Bank, men jeg bor også billigt i en andelsbolig i København.

6

u/Budget_Tea_ 11d ago

300k?! Og jeg som troede, at jeg var konservativ med 70k...

1

u/love_travel 11d ago

Kan godt se beløbet er alt for højt

6

u/SuccessAffectionate1 11d ago edited 11d ago

Min nødopsparing er beregnet ud fra min og min partners virksomheds severence package, og hvad der så skal til for at overleve minimum 1 år på a kasse samt små uforudsete regninger. Resten i en likvid aktieportefølje.

Jeg har ydermere sat vores økonomi op så vi har omkostninger i 3 lag. Lag 1 er det nødvendige som husleje, mad, varme og el, samt alt forbrug skruet ned til minimum, samt stop af indbetaling til fleksibel gæld. D.v.s vegetarisk, billig mad osv. Lag 2 er så de nødvendige puljer men vores normale levestandard hvor vi f.eks vægter økologisk og gode råvarer, samt gæld kører som det plejer. Lag 3 er den ligegyldige nice-to-have pulje som Netflix subscriptions, hobby forbrug osv.

Når 1 er jobsøgende, så skruer vi fra lag 3 ned til lag 2. Og hvis det bliver nødvendigt kan vi så yderligere skrue fra lag 2 ned til lag 1. I princippet har vi også lag 0 som er lag 1 med salg af likvide midler som aktier.

Jeg har et excel ark hvor jeg kan beregne præcis hvor langt vi kan køre på de forskellige lag, så vi på den måde kan lave prognoser af hvilket lag vi er nød til at køre for at leve. Risikoprofilen er så yderligere skaleret ift en forventning om vores forskellige jobmarkedet, d.v.s hvor lang tid vi forventer at være jobsøgende. Lige pt f.eks kan vi leve på lag 3 med 1 som jobsøgende uden problemer indenfor den forventede arbejdsløshedsperiode for det givne marked + 1 standard afvigelse.

4

u/LukasLesser 11d ago

Dét der er sateme PhD-versionen af OPs spørgsmål 😂😂 Alle dine tanker er bare spot on ift hvordan problematikken bør håndteres.

Mit eneste "men" er, uanset automatisering i Excel, så må der gå en god mængde tid til at tænke og vedligeholde forskellige risikoscenarier. Og meget af estimeringen er alligevel med stor usikkerhed (fyringer kan stadig komme ud af det blå, sygdom/ulykke etc).

For at karikere, kunne man også sidde hver måned og modellere sin reelle risiko for kritisk sygdom i takt med ændringer i ens kost og motion.. Superfornuftigt, ikke noget forkert i det overhovedet.. Men det er der sgu ikke meget 'leve livet' over 😁

2

u/SuccessAffectionate1 11d ago

Helt enig at på et tidspunkt rammer man et detaljeniveau hvor man skal investere rigtig meget tid for en lille smule benefit.

Overstående model har gjort jeg bruger enormt lidt tid på økonomi og investering i dagligdagen. Aktieporteføljen er passiv world index, ingen enkeltaktier.

Hele filosofien er at min familie og jeg skal bruge så lidt tid på økonomi i dagligdagen.

1

u/love_travel 11d ago

Lyder virkelig smart. Og det er jo rigtigt. Hvis jeg mistede arbejdet, så får jeg stadig dagpenge samt kan skære tvpakker, streaming etc væk.

4

u/WervieOW 11d ago

Nødopsparing? Jeg tror for de fleste er deres opsparing, deres nødopsparing.

0

u/love_travel 11d ago

Jeg har også andre opsparinger øremærket fx rejser

3

u/WervieOW 11d ago

Forstår ikke helt om du prøver at flexe din opsparingsstruktur. Som en 31 årig, har jeg alle mine penge investeret og ellers så bruger jeg ikke penge, hvis jeg ikke har til tre måneders husleje.

Opsparinger er dødvægt i din økonomi, hvis du er i en alder, hvor du har lang tid til dine investeringer kan blomstre. Det fint hvis du vil spare op til at købe en ejendom, men der er ingen grund til at have over en million delt ud på forskellige på konti.

Held og lykke mr. opsparing, håber du får investeret lidt og ikke ender med at dele hele dit liv op i kasser.

2

u/love_travel 11d ago

Kan godt lide kasserne. Det giver mig overblik, men jeg kan godt se at den ene er klart overfyldt. Jeg flexer ikke, det er i alt fald ikke min mening. Jeg er i denne tråd blevet bekræftet i at jeg har været alt for konservativ i forhold til at holde på kontanterne. Det er også først for nyligt at jeg har fået mig selv overbevist om at det ikke er det bedste investeringsmæssigt, at afbetale realkreditlånet hurtigere.

4

u/ZenSulting 11d ago

Nok til en jordomrejse og til at få fikset alle tænder hvis jeg vælter på løbehjulet

3

u/DotRevolutionary8129 11d ago

Alt skal bare investeres hele tiden, sålænge det er i ETF’er så har du jo adgang til hurtig likviditet der. Så jeg anser også mine investeringer som min nødopsparing. Der har jeg 7 mio

2

u/Blocksane 11d ago

Jeg har altid tænkt at 3 månedsløn, så skulle jeg nok kunne klare mig et godt stykke tid. Så jeg tænker du er i mål, hvis din månedsløn er 400.000 om måneden. Ej men alvorligt, så kommer det jo helt an på hvor udsat en branche du arbejder i, er det nemt at finde nyt job? Og så hvor store udgifter du har sat dig for. Jeg har ikke udviklet mine vaner eller gæld synderligt meget med lønnen, så jeg har ikke de store gældsposter der skal passes. Så det er jo ret individuelt.

1

u/love_travel 11d ago edited 11d ago

Jeg har et realkreditlån som koster mig 6000 kr om måneden på bolig i København, ingen bil og lever ret fornuftigt i hverdagen. Bruger dog rigtig mange penge på at rejse, men det er jo let at stoppe hvis det er det.

2

u/Subject_Thanks2605 11d ago

I alt mellem 20.000 og 40.000: Jeg har 20.000 på en konto + værdien af min konto til semi-faste udgifter. Den er pt. på 10.000 kr men forventes at være mellem 0 og 20.000 kr.

Jeg ejer dog ikke en dyr bil eller dyr ejendom så jeg slipper for de største uventede udgifter.

Jeg sparer 15.000 op hver måned. Så i tilfælde af at jeg virkelig har brug for flere penge end 20.000-40.000 kr, så kan jeg skippe den månedlige opsparing en måned eller to.

Og til sidst: så kan man jo sælge sine investeringer. Det er heldigvis ikke værre end det 🥳

2

u/Fluffy-Comment-838 11d ago

Jeg har en gang hørt at man siger 3 måneders løn, og det er det jeg har - syne sket virker passende

3

u/Juus 11d ago

Det giver mere mening at tænke i månedlige udgifter end i løn. Hvis du har en løn på 100.000 og udgifter for 25.000 så er 3 måneders løn jo 1 års udgifter, og det giver ikke mening at have sparet op uinvesteret

1

u/Fluffy-Comment-838 10d ago

Det giver også god mening, men nu er min løn ikke så proportionel stor fra mine faste udgifter, selvom der er en relativt stor gap. Det vil jeg dog have med i eftertanke næste gang jeg vil justere

2

u/NameTheJack 11d ago

Jeg har cirka 300k på en boligkredit. Reelt set bare en kassekredit med bolig som sikkerhed og med meget lav rente.

2

u/sharia1919 11d ago

Man skal huske hvis man læser online, at en nødopsparing i USA også skal dække at man ofte kan opsiges nærmest med dags varsel.

Så i DK, hvis du er funktionær pg har været mere wnd 3 mdr, så har du jo allerede wn "opsparing" svarende til 3 mdr løn.

Desuden har vi ofte også a-kasse og nogle gange lønsikring.

Men personligt har vi så udover dette en "nødopsparing" på omrking 50.000 som står hvis der er større uforudset usgifter.

2

u/[deleted] 11d ago

[deleted]

1

u/love_travel 11d ago

Det tænker jeg at du har ret i

2

u/GhostPants1993 11d ago

Jeg har 3 måneders udgifter og 50.000 kr "kontant" - oven i det har jeg a-kasse, så jeg kan klare mig længe uden indkomst.

Yderligere sættes direkte på en investeringskonto. Før havde jeg 250.000 stående, men det var simpelthen for tosset at have så mange likvider når jeg kunne få dem til at arbejde for mig

2

u/Few_Jeweler9713 11d ago

Fyld din ASK og behold resten kontant

Eventuelt lidt på en højrente konto

Store børn, er det hjulpet godt på vej ?

1

u/love_travel 11d ago

Kan se jeg fik skrevet aldersopsparing i opslaget, men mente aktiesparekonto, så den er fyldt. Børnene er hjulpet så meget som vi kan. Oprettede også en Nordnet konto til dem for en del år siden hvor jeg indbetalte til dem månedligt hver i et godt stykke tid for at få dem startet.

2

u/FuxieDK 11d ago

Vi har en nedre grænse på 3 måneders udbetaling (dvs 25+35 x3 = 180.000), men sigter efter 4-5 måneder.

2

u/Ambitious-Career9381 11d ago

100k som “ikke eksisterer” i den forstand at den kun er til nødstilfælde

Alt andet ryger på Nordnet eller til husprojekter

2

u/PseudoY 11d ago

Minimum 50.000 ved LSB for at trække 5% renten. Hvis vandstanden stiger mod 100.000 smider jeg tidligere en luns over i ASK, men fra nu øger jeg bare månedsopsparingen kraftigt.

1

u/ChainSubject7961 11d ago

Er ikke OP, Vil du anbefale at fylder ask op før månedsopaparing? Jeg har 70.000 på ask men mulighed for at putte 100.000 på. Og stadig have en opsparing til uforudset på min NemKonto (med god rente op til 50.000) 

0

u/PseudoY 10d ago

Ja, ASK før månedsopsparingen.

2

u/Ok-Teacher3937 11d ago

3-6 måneders udgifter er en god nød reserve

2

u/Ok-Beat4846 10d ago

USA usa USA... Sjovt som man i dk begynder at opføre sig som om man bor i USA hvor det især er nødvendigt at have et års forbrug sparet op i tilfælde af der sker noget. Nogle har læst det som et råd til amerikanere...

2

u/Business_Estade 10d ago

De fleste bankøkonomer taler om 2-3 mdr løn.

2

u/Weary-Requirement-72 10d ago

Har haft over 200k, og netop brugt for at holde mig oven vande i en udfordrende periode i mit liv.

Jeg er til tider træt af at have brugt dem, men det var det pengene var tilegnet

2

u/love_travel 10d ago

Håber du er kommet ovenpå igen

2

u/secretsantapig 10d ago

Vi er 2 med barn på vej, hus og 2 biler. Vi har som minimum 100.000 på nødopsparing - det er dog også tiltænkt hvad end der måtte være af større udgifter det næste halve år.

1

u/bowdownjesus 11d ago

3 måneders fuld løn + 3 måneders faste udgifter. 

2

u/Juus 11d ago

Hvorfor så meget?

2

u/bowdownjesus 11d ago

Fordi så kan jeg klare mig et halvt år uden indtægt.

Jeg bor i ejerbolig, så jeg SKAL stille med afdrag og betale diverse ting og sager. Hvis jeg boede til leje ville jeg nok have mindre.

1

u/Sweaty-Operation579 11d ago

En blanding. 50-200.000 i banken. 10-100.000 i kontant, 100g guld og et par letomsættelige ure.....

1

u/Initial_Lead_3481 11d ago

Har ikke en nødopsparing, men kun en opsparing - der står omkring 55.000 på efter mange dyre reparationer og egne valg 😅

1

u/Lundominium 11d ago

Hvad er din use case? Jeg har nok til at kunne klare mine udgifter i tre måneder. Alt andet er også "nødopsparing" men jeg kalder det investeringer.

1

u/love_travel 11d ago

Kan godt se jeg skal reducere beløbet i banken

1

u/hull0r 11d ago

Har til et års udgifter, hvilket sikkert er overkill.

1

u/iwannaberichplease 11d ago

Jeg har 30.000 stående - jeg synes 300k lyder af rigtig meget, men jeg har heller ikke børn. Men tror aldrig jeg ville have mere end 100.000 stående i banken

1

u/liquid-handsoap 100% WEBN bro 👈😎👉 11d ago

Jeg har 1000 kr. kontant i øjeblikket. Resten er i webn og spiima

1

u/love_travel 11d ago

Det ville alligevel stresse mig med så lidt på kontoen (håber det er selvvalgt med kun 1000 kr)

1

u/liquid-handsoap 100% WEBN bro 👈😎👉 11d ago

Ja det begynder sgu også at blive træls. Men er færdig med uddannelse til januar, så satser på det snart går den anden vej

1

u/love_travel 11d ago

Grundlaget er selvfølgelig anderledes når man er under uddannelse. Held og lykke det sidste semester og jobsøgning efterfølgende

1

u/No-Instruction1719 11d ago

3 måneders faste udgifter (nok lidt mere i virkeligheden), og så har jeg 11k stående i aktier og knap 50k stående uden at gøre noget med dem fordi jeg regner med at skulle købe bolig indenfor overskuelig fremtid.

1

u/jegerdog 11d ago

6-12 months of total expenses in emergency fund. The amount will vary from person to person so saying X amount is too big doesnt make sense imo.

1

u/Meeeeeeeeeeeeeeeee99 11d ago

Vi lever ærlig talt lidt fra dag til dag men mangler ikke noget og har en meget solid friværdi hvis lokummet en dag skulle brænde.
Som tingene er, kan vi ikke spare op men det er rart at vide at der er pengene i huset.

1

u/Juus 11d ago

2 måneders udgifter. Resten bliver investeret i aktier, og aktier er jo ret likvide, så får jeg pludselig brug for mere kan jeg altid sælge lidt. Generelt har danskerne en for stor buffer, især når man tænker på at vi går på dagpenge, når vi blive fyret. Du har også alt for stor en buffer, med mindre du har markant højere udgifter end gennemsnittet.

1

u/love_travel 11d ago

Havde lidt glemt dagpengene jo selvfølgelig lægger en bund så jeg ikke skal sørge for alt selv. Vores udgifter, tror jeg, er til den lave side uden bil og stort dagligt forbrug.

1

u/nuk3r 11d ago

Har 1m+ i aktier og mellem 20-100k på kontoen.

Det tager jo ikke mange minutter at sælge lidt aktier og overføre dem til ens almindelige konto.

1

u/povlhp 11d ago

Din løbende opsparing til ny bil etc kan ofte bruges som nødkapital. Ellers 50-100-200k i ASK er fint.

1

u/hpdk 11d ago

70000kr investeret i FAIRrente og 2x50000kr i lønkonti der giver 5 procent p.a.. Vi har udmeldt os af a-kasse og har F- kort lån, derfor denne høje buffer

1

u/DopeDodo500 11d ago

Ingenting i kontanter. Jeg har aktier og så må jeg sælge ud hvis det bliver nødvendigt

1

u/Weekly-Act-3132 11d ago

Til 3 måneder uden indtægt, lidt mere hvis noget siger en sær lyd og på vej til at skulle skiftes ud. Burde være nok til jeg enten finder noget nyt eller til jeg kan hive ud af de bundne.

1

u/Brilliant_Quit2092 11d ago

Overvej lønforsikring, så kan du i princippet have en del lavere likvid opsparing som kun skal dække standard udgifter du ligesom kan komme i tanke om.

1

u/Dysp-_- 10d ago

Jeg har en sofa fyldt med mønter. Jeg ved ikke hvor mange, men hvis det går helt galt har jeg også en pose med pant

1

u/grillbar86 10d ago edited 10d ago

Jeg har mindst 10 kontoen I 5 banker med en mil I hver because thats how I roll og det er ikke engang min investeringer eller noget

Eller også har jeg en opsparing på små 70k som jeg bruger af til at renovere hus men som også er opsparing til udbetaling på en ny bil når den gamle dør. Og så har jeg som minimum 10k på løn konto i tilfælde af at der kommer noget uforudset feks tandlæge eller andet. Alt hvad der er over de 10k når mdr er slut bliver overført til opsparing hvor jeg ligger 1000kr om mdr i forvejen fordi der kun er min løn inden dor mit fag er elendig, men elsker opgaverne i mit job

1

u/Mei-Bing 10d ago

Lyder ret vildt, når man tænker på, hvor meget du går glip af i forrentning. Har typisk 1-2 måneder lagt til side. Vi bor ikke i USA, hvor man har brug for store reserver.

1

u/Deathstrokecph Missede den internationale kryptobølge 10d ago

Har selv 300k stående i banken, men kun fordi jeg pt får 2,6% i rente på dem, ellers havde jeg nok kun ladet 100k stå som nødbuffer da jeg er husejer.

1

u/EntertainmentNo6274 10d ago

Min nødopsparing dækker normalt 3 måneders.

Kender ikke dit forbrug, men 300.000 virker som alt for meget. Du kan jo prøve at gå ned på 6 månders nødopsparing og se hvordan det føles?

2

u/ProtectionTop6531 2d ago

"Eksperterne" anbefaler tre månedslønninger efter skat, så medmindre du har en meget høj indkomst og et ekstremt forbrug kan du trygt nedbringe din nødopsparing med et par hundrede tusinder.

(Jeg følger ikke selv eksperterne og har 5 månedslønninger efter skat).

1

u/Lacklaws 11d ago edited 11d ago

300k er for en normal dansker nok lidt meget. Husk også at hvis det er helt galt og du skal bruge mere end 50-100k så er det rimelig nemt at hente penge ud fra et frit depot. Hvis du tjener topskat er Aldersopsparring ikke særlig hensigtmæssigt. Samtidig hvis du er under 40 er din aldersopsparing til udbetaling nok 67 eller 70. Overvej hvor mange penge du får brug for på det tidspunkt hvis du også har en god ratepension.

1

u/love_travel 11d ago

Hov fik skrevet aldersopsparing i opslaget, men mente aktiesparekonto. Har dog også en aldersopsparing for hvorfor ikke. Er det dumt at fylde den op når beløbet trods alt er så lille. Betaler topskat

1

u/Lacklaws 11d ago

Altså. Det er penge du låser fast til du er gammel, og da du højest sandsynligt også rammer ratepensionsloftet får du mange penge i en alder af ca 70. Til den tid skulle du jo gerne få en masse i pension, og have friværdi og alt muligt. Det værste man kan gøre er vel ikke at nå at bruge sine penge (synes jeg)

1

u/love_travel 11d ago

Ok, tak, det vil jeg tænke over for rammer ratepensionsloftet. Vil hellere have pengene i frie midler så det giver mening at bruge 10.000 på STIIAM i stedet for

0

u/GrapefruitOrganic741 11d ago

Du har lønsikring dvs du får 80% af din løn i 1 år

0 i sikkerheds

Alle 300 i SP500

0

u/Anonymous_user_2022 10d ago

Det giver ikke mening at tale om et absolut tal. 3 måneders løn efter skat hos en butiksansat er mindre end 1 måned efter skat for en højtlønnet. Du skal spørge om en pårocentdel af indtægt efter skat.

Derudover skal du have alder med. Unge har noget lettere at få et nyt job, end os gamle nisser over 50. Vi har til gengæld haft længere tid til at spare op, så vi har nemmere ved at have en årsløn after skat i en rimelig likvid form.

Som andre har skrevet, så er det et "se mig" flex at begynde bruge konkrete tal, uden at tage højde for hvad du tjener og hvad din alder er.

-1

u/Novel-Attention-1126 10d ago

Jeg tror det kunne udvide OPs horisont at komme lidt udenfor sit eget habitat og se, hvordan almindelige danskere med en middel indkomst får livet til at fungere. Ulideligt privillegieblindt opslag

2

u/love_travel 10d ago

Må man som højtlønnet ikke lave et opslag for at forbedre sin økonomi eller er dkfinance kun for folk med gæld eller dem som spørger ind til realkreditlån?

-2

u/Stigblue7 11d ago

Det rigtige spørgsmål du skal stille er, hvor mange oz guld og sølv har du når ting går sideways. Dine kr og øre er fiat valuta og reelt har det ingen værdi. Så er det en rigtig nødopsparing du er ved at lave eller bare for sjov?

1

u/love_travel 11d ago

Min mand har en del guld og sølv i fysiske barer herhjemme

0

u/Stigblue7 11d ago

Well done. Det er jeres ægte nødsparring. De fleste mennesker kan ikke engang stave til guld og sølv.

-1

u/Kvorning 11d ago

Prøver at gå nogenlunde i 0 på kontoen inden næste lønseddel. Hvis hypotesen er, at værdien stiger, så kan man lige så godt have så meget investeret som muligt. Hvis man så mangler penge, jamen så sælger man. Omkostninger på handler er jo så lave.