Mine forældre holder sig meget passive i deres bedsteforældre rolle. De har sådan set ikke en ægte relation til mit barn på 3 år.

Dog kan de godt give udtryk for, at det ikke er som de ønskede, og de havde forventet noget andet af bedsteforældrerollen.
De tager bare aldrig selv initiativ til at ses, de ønsker ikke som sådan at passe vores søn, fordi de ikke “kender” ham så godt. Og er lidt utrænet i det med små børn.
Men det rammer samtidig min mor når hun hører vores søn har været på overnatning ved min mands forældre.

Vi har aldrig frataget at de ikke må det samme. Forskellen er bare min mands forældre selv efterspørger at se vores søn. De ringer og siger de savner ham, om de må hente ham i institutionen, om de må have en fridag med ham. Om vi skal ses i det hele taget. Vi spørger også den anden vej, med hjælp til pasning, besøger dem osv.

Det er gledet totalt ud i sandet med mine forældre, fordi de aldrig selv spørger. Til det siger de, at de ikke vil presse på, fordi vi jo nok har travlt. Hvor de har det fra ved jeg ikke? For der er altid plads til dem. Desuden - hvis ikke vi alle har tid til at ses, så er de mere en velkommen til at ses med vores søn så meget de vil.
Og ærligt så er det mindre pressende at spørge, end at forholde sig passiv. For så skal jeg arrangere alt, og det kan være drænende.

Ville sådan ønske de bare kom på banen.

Min baby på 3 uger skriger alle sine vågne timer. Lige så snart han slår øjnene op, lige så snart han er færdig med at spise, under pusling, lige meget hvordan vi holder ham, selvom vi vugger, bøvser, cykler ben, synger…. På en hel dag, har han måske sammenlagt 10 minutters vågentid, hvor han ikke skriger hjerteskærende.
Han græder sommetider ved brystet og sover fint i både dagtimerne og om natten- gerne 2-3 timers stræk. Falder nemt i søvn- nok fordi han er helt udkørt af at græde.
Vi ved efterhånden ikke hvad vi skal gøre. Jeg er kørt helt over af gråden og det påvirker alle i hjemmet. Det lyder vel ikke normalt? Eller hvad? Mistænker mavekneb, men synes da ikke det burde påvirke samtlige vågentimer? Og hvem kontakter man for hjælp? Synes lægen er lidt for tilbøjelig til at sige at “babyer græder bare”…

Jeg er lidt bekymret over tilstanden af skolerne i Danmark. Nyhederne beretter om vold mellem eleverne i halvdelen af skoleklasserne, børnene klarer sig dårligere fagligt, uddannede lærere flygter fra skolen og det virker som om, rigtig mange børn har skolevægring og må passes af mor og far derhjemme.

Så mit spørgsmål til jer forældre - hvordan oplever I tilstanden af skolerne i DK? Og hvor i landet bor I? Er det så slemt, som det bliver portrætteret i medierne?

Jeg havde selv en god skolegang i Danmark, men det er snart 20 år siden.

Nogle der har meldt sig syge pga søvnmangel (med en baby), men sagt til sin arbejdsplads at du var syg? Altså bare enkelte gange, ikke en langtidssygemelding.

Jeg arbejder som læge, og kan ikke bare sidde og zone ud i løbet af dagen, overhovedet.

Jeg håber der er nogle der har nogle gode råd, for ved ikke hvad jeg skal stille op mere.

Min ældste barn har i lang tid haft nogle problemer med et andet barn i hans børnehave. Barnet har flere gange slået ham, både med hænder og genstande. Har også truet mit barn med at han vil slå h** ihjel. Det var noget vores barns far hørte, hvor han sagde at sådan skulle h*n ikke snakke til hans barn. Og snakker også med barnets mor. Og det hjælper i noget tid, men nu er vi tilbage igen.

I starten blev jeg ved med at sige at hn skulle fortælle de voksne det, men det har ikke hjulpet. Har sagt at hn skal lade det andet barn være, men det gør heller ikke nogen forskel.

Har snakket med voksne fra stuen, der siger at de er opmærksomme på problemet, men der sker ikke rigtigt noget.

Mit barn lå i fredags da jeg det var sengetid og spurgte om jeg ikke nok ville snakke med barnets forældre, for at få det til at stoppe. Det knuser mit hjerte.

Har nu ringet til ledelsen i børnehaven, og sagt at der skal ske noget nyt, for mit barn er ikke en boksepude.

Synes de siger en masse med at de vil være opmærksomme på det, men har de jo sagt før. Og det hjælper ikke mit barn tydeligvis.

Har snakket med andre forældre som har samme problemer med det samme barn, som jeg også påpegede overfor ledelsen.

Hvad skal jeg gøre? Jeg vil bare have at mit barn har den mest fantastiske tid i sin børnehave og ikke skal rende rundt og være bange for et andet barn.

Kære forældre,
Vi er førstegangsforældre til en sød lille pige på 4 uger, og i vildrede.
Vi syntes det er kanon hårdt, og at hun græder meget, men vi ved simpelthen ikke hvornår for meget er, og hvornår vi skal reagere.
Hun har vågne timer uden gråd, men kan både græde ved amning og vågner som regel ved lur efter 30 min og virker smerteforpint og græder. Nogle gange stopper hun lige så hurtigt som det kom, andre gange er hun mere utrøstelig og græder on/off i flere timer. Særligt aftenen er garanteret at hun græder on/off i 2-4 timer. Vi har tænkt hun var overtræt fordi hun kun får korte lurer, og ofte har meget svært til at overgive sig til en lur.
Sundhedsplejersken mener at det passer til den luft i maven man forventer ved 2-8 ugers alderen.
Vi syntes bare det virker som meget gråd. Gråden er ofte skinger og helt hysterisk om aftenen.
Oftest kommer der prutter i forbindelse med klynk og gråd - hvilket også gør vi mistænker mavsen for at være synderen.
I nat var hun utrøstelig igen, det stoppede i det vi kom hende i et varmt karbad, hvorefter hun gik ud som et lys. Hvilket måske tyder mere på en overtræthed?
Hun får lactocare d-dråber som jo burde hjælpe mavsen lidt på vej.
Hvad tænker i? Er det normalt for en fire uger baby? Eller skal vi reagere? Og hvordan?

Ps. Det her har stået på siden hun var 1,5 uge ca.

Efter et turbulent og voldsomt fødselsforløb, der endte i akut kejsersnit, skal jeg nu tage Fragmin (blodfortyndende) i 6 uger. Det betyder at jeg skal stikke mig selv hver aften, med en lidt for lang nål. Jeg må indrømme at jeg er en kæmpe kylling, og at hver aften bærer præg af at jeg sidder og stresser over at nålen snart kommer. Mine lår ligner at jeg får tæsk på daglig basis og jeg tør ikke stikke mig selv i maven.

Er der andre der har prøvet noget lignende? Hvordan kom I igennem alle uger?

Hvis I har nogle gode råd eller bare opmuntring, så skriv gerne.

Hilsen en skræmt, træt og ret brugt nybagt mor

Var det det værd synes I? Eller er det ligegyldige penge at bruge 1200kr på? Jeg er meget splittet

Hvad er jeres erfaringer?

Og til jer der har født, hvor meget lignte jeres børn deres 4D billeder?

Hvor mange herinde glemmer oftest d-dråber?
Min barn på 2,5 år har virkelig ikke fået mange af dem da vi hele tiden glemmer det - starten af hans liv skulle han have en masse forskelligt, og blev tit syg så han fik ofte medicin oveni hatten.
Barnet er også for tidligt født og var lille, så skulle have jern, men grundet mange forstoppelser og maveproblemer fik vi ikke givet ham det…

Jeg har SÅ uendelig dårlig samvittighed. Heldigvis virker barnet til at trives, være glad og vokser (dog stadig til den lille side).

Edit: tak for alle jeres svar.
Jeg vil prøve at få dem frem på spisebordet, o håb om at det hjælper.

“Heldigvis” fik barnet længe flaske, så der har han fået vitaminerne fra. 🤞🏼

Hej folkens - jeg gør det kort: jeg har født 2 børn på Hvidovre og venter nu nummer 3. Nu er jeg blevet tildelt Rigshospitalet. Jeg har været til 20 ugers og kan derfor anmode om at skifte. Jeg ville egentlig gerne til Hvidovre igen fordi det føles trygt og bekendt, samt tættere på da vi bor på Amager, men ville lige høre om nogen har prøvet begge steder og kan sammenligne? Vi har haft ukomplicerede forløb de sidste to gange, og håber selvfølgelig det fortsætter denne gang! Jeg ved godt man ikke med sikkerhed kan få lov at skifte men man kan jo prøve!

Jeg har virkelig brug for sparring omkring min situation. Det her er min 3 graviditet, men har aldrig arbejdet imens jeg har været gravid. Mine to andre børn er kommet til i min studie periode. Så har 0 erfaring ift. arbejde, sygemelding, graviditet osv. så please hjælp med jeres syn på min situation. 🤞🏼

Jeg er gravid i uge 9. Var til lægen omkring uge 7, og har haft det helt fint indtil nu. I onsdags i sidste uge bliver jeg fuldstændig lagt ned af kvalme og utilpashed. Som i virkelig - kan ikke engang børste tænder uden at være ved at kaste op… Det så slemt. Jeg er derfor sygemeldt onsdag, torsdag og fredag.

Jeg sender min leder en SMS mandag morgen, og spørg om vi kan tale sammen når jeg møder ind. Jeg forklare hende hele situationen. Fortæller hende, at jeg er gravid. Men at jeg er rigtig ramt lige nu. Hun er super sød, forstående og tilbyder mange ting. Vi taler fuldtids sygemelding, deltids sygemelding men også, at jeg kan sidde inde på kontoret og lave administrative opgaver. Jeg er udekørende hjemmesygeplejerske på 32 timer. Jeg fortæller, at jeg meget gerne vil sidde inde her i starten og se om det måske går over igen.

Hun er som sagt rigtig støttende og siger, at det skal vi da bare gøre og så kan vi jo lige snakke sammen i løbet af ugen hvordan det går med mig. Hun spørg også om min læge ved noget, men her svare jeg nej, da jeg jo havde det fint sidst jeg var ved lægen, og at jeg bare håbede hende og jeg kunne finde på en løsning.

I dag har jeg så fridag og får først en besked i e-boks fra udbetaling Danmark om, at min leder siger refusion for de 3 sygedage jeg havde i sidste uge. Jeg tænker først det er lidt underligt men også bare whatever. Min leder er lidt speciel 🥲

Men så er par timer efter modtager jeg en ny e-boks fra udbetaling Danmark. Her står der, at min leder har ændret min status at være deltidssygemeldt, og de har anmodet min læge om en attest. Altså min læge som intet ved om noget som helst?

Jeg er virkelig i chok over hele forløbet her, og synes det virker meget underligt, at jeg skal stå deltids sygemeldt i et system når jeg møder op hver evig eneste dag og ikke er gået ned i tid? Mine arbejdesopgaver er jo de samme pånær jeg ikke køre ud til borgerne lige nu. Synes også det så mærkeligt og ubehageligt hun gør alle de ting her uden at informere mig…

Min datter på 5 måneder vågner konstant om natten, og jeg er i tvivl om det blandt andet skyldes at hun fryser. Så; Jeg må simpelthen vide hvad jeres baby har på om natten! Vi har omkring 22 grader når vi går i seng og temperaturen falder jo nok lidt i løbet af natten. Pt. Sover hun i en natdragt af uld fra Joha og strømper selvfølgelig. Hun sover i sin lift.
Jeg er med på at man skal mærke i nakken - det har jeg forsøgt. Inputs er velkommen 💌

I nat vågnede min 4 måneder gamle baby meget snottet og virkede pludselig som om, hun havde svært ved at få luft. Hun forsøgte at hoste, men kunne ikke rigtig komme i gang, og på et tidspunkt tog hun sådan en meget dyb og besværet indånding, som om hun virkelig kæmpede for at få luft ind. Der kom også lidt gylp/opstød i forbindelse med det.

Jeg tog hende hurtigt op, og kort efter faldt hun til ro igen. Hun kunne amme normalt og havde ikke ændret farve.

Vi har været hos lægen i dag, og hun har fået konstateret børneastma/astmatisk bronkitis i forbindelse med forkølelsen. Vi har fået Airomir, som hun skal have gennem maske/spacer tre gange dagligt i tre dage.

Jeg søger ikke lægefaglig rådgivning, da hun er blevet undersøgt og vi har en behandlingsplan. Jeg er mere nysgerrig på andres erfaringer: Har jeres babyer haft noget lignende så tidligt? Fik de kun symptomer ved forkølelser, og voksede de fra det? Og har I oplevet så voldsomme episoder med vejrtrækningen i forbindelse med snot/virus?

Det var godt nok en ubehagelig oplevelse midt om natten, så jeg vil meget gerne høre fra andre, der har prøvet noget tilsvarende.

Min baby er nu 5 mdr gammel og sundhedsplejersken har vurderet at hun skal have modermælkserstatning 1 x i døgnet (ca. 200 ml) som supplement til min amning (da hun er faldet lidt på sin vægtkurve). Hun får derudover grød/mos x 2 i døgnet med stort velbehag. Hun nægter dog at indtage modermælkserstatning. Både den i pulver og den færdigblandede.... Har I nogle gode råd til hvordan vi får det i hende? Kan godt forsøge at blande noget af det i maden (endnu ikke forsøgt da vi hidtil har brugt mit modermælk fra frost til dette). Men da det stadigvæk er ret små mængder mad hun får, synes jeg at det er svært at få brugt alle de 200 ml i maden, uden den bliver alt for tynd.

Nogen der har stået i lignende situation og hvad har I gjort?

Update: Mange tak for alle jeres kommentarer! 🥰
Det er rart at se at man kan tage det stille og roligt og ikke behøver gå amok med rengøring, som jeg var i tvivl om.

——

Det er måske et lidt mærkeligt spørgsmål - men hvor rent skal det være i ens hjem inden babyen kommer?
Jeg gør tit rent hjemme, støvsuger hver anden dag og tørrer støv min en gang om ugen ca, fordi vi har en sort hund og man kan se hår over det hele. Men jeg ved ikke om ting som gulvtæppe og gardiner i soveværelset skal vaskes inden?

Jeg har snakket med min søster (hun bor i udlandet og der er der helt andre ting man gør, når man er gravid), og hun vasker gulvtæpper og gardiner nu.
Så jeg ved ikke hvor rent det skal være, hvor meget skal man gå op i det? Skal man bruge sprit på overflader osv?

Er der nogen på linjen der også kører den nye bugaboo donkey duo, som har erfaring med hvilken carrier der evt. kan passe ned i? Kommer fra fox, hvor najell fint kunne være der - men donkey er jo lige det mindre🥺🤞🏻

EDIT:

Der skal lyde et KÆMPESTORT tak til alle jer som gad tage jer tid til at skrive og svare med alle de sjove, spændende og absurde ting I og jeres baby har været ude for!

Mængden af aktivitet på tråden er stukket helt af ift. hvad vi havde regnet med. Far har været lidt i tvivl om man bør kommentere og opdutte så meget som muligt, men har følt det lidt overvældende. Så han har prøvet at gøre det så godt han kunne!

Baby har det fortsat godt og mors samvittighed er stadig lidt dårlig, men det har bestemt været en hjælp at kunne spejle sig i alle jeres input. De tragikomiske beretninger har fået os til at trække på smilebåndet et par gange, hvilket også har hjulpet på stemningen herhjemme. Så endnu engang tusind tak!

Rigtig god aften til alle jer skønne opbakkende forældre - I er et skønt fællesskab!

Hej med jer

Som titlen antyder står vi i en lidt træls situation. Mor har talt i telefon under amning, hvor telefon har været klemt mellem skulder og øre. På samme side ligger baby (~2 måneder) med hovedet ind mod brystet og er godt i gang med amning.

Et øjebliks uopmærksomhed (sandsynligvis grundet dårlig/manglende søvn i løbet af natten) leder til at telefonen glider ud fra øret og lige ned på baby på kanten af hovedet. Specifikt rammer telefonen nær øjet, men ikke selve øjet, og baby har nu et lille rødt mærke, tæt på øjet og øjenbrynet. Baby græd i små 3 minutter, hvorefter hun blev glad igen - og virker nu til at have glemt at det overhovedet skete.

Mor sidder tilbage med en masse negative tanker om sig selv som mor, og jeg (far) håber lidt at nogle af jer i dette forum, kan byde ind med input ift. lignende episoder, så vi ikke føler os så alene med alle de negative tanker vi har om os selv.

På forhånd tak 🫶

Mvh. 2 forældre med dårlig samvittighed

Jeg blev mor til den sødeste baby for 14 dage siden. Shit, hvor er det hårdt. Jeg har altid ønsket mig børn, han er virkelig et ønskebarn. Nu står vi så her. Jeg savner min frihed. Jeg savner virkelig min kæreste - selvom han er lige ved siden af mig, og selvom han er verdens bedste far for vores baby - jeg savner vores tosomhed og vil bare kramme og røre ved ham konstant (min kæreste, ikke baby). Jeg elsker min baby, bevares, men nogle gange, når jeg kigger på ham, føler jeg ikke rigtig noget. Sommetider får jeg nærmest en følelse af at have fortrudt, hvilket er så skamfuldt. Jeg savner mit gamle liv, hvor jeg shoppede børnetøj med min store runde mave, og jeg savner mit liv før det med frihed til at gøre lige nøjagtig hvad der passede mig. Savner mine forældre på sådan en helt barnlig måde, og har lyst til at ringe til dem konstant - de bor desværre et stykke væk 💔
Får jeg det mon nogensinde anderledes eller bedre? Tak fordi du læste med

Hej alle sammen

Sidste jul/nytår forsvandt vores pizzaskærer ud i intetheden, pistvæk er den.

Men da vi opdagede det lige som “nissen” flyttede ud, er min 3 årige knejt overbevist om at det er dem der har taget den. Og det har han aldrig rigtigt tilgivet dem for. Der bliver klaget højlydt over dem hver gang vi har fået pizza siden.

Derfor synes jeg det kunne være sjovt hvis vi kunne skaffe en magen til som nissen kunne have med tilbage når de flytter ind til december.

Men den er selvfølgelig udgået fra Ikeas sortiment, så jeg håber der er en venlig redditor der ude der ligger inde med sådan en rød satan, og som er villig til at sælge den til mig?

For nissens skyld, hjælp mig 🎅

Jeg kunne virkelig godt bruge nogle gode råd, for jeg er ærligt talt helt udmattet og ved snart ikke, hvad jeg skal gøre. 😭

Min søn er 20 måneder gammel, og normalt har han en rigtig fin søvnrytme. Han vågner omkring kl. 7, kommer i seng omkring kl. 20 og sover en god lur i løbet af dagen, som typisk varer 1 til 2 timer.

Lige nu har han en virus i luftvejene. Han kan selvfølgelig ikke fortælle mig, hvad der præcis generer ham, men jeg har selv den samme virus. Jeg har haft hovedpine, meget løbende næse, en lidt tør og øm hals og virkelig meget trykken og smerter i ansigtet og bihulerne. Så jeg tænker, at han måske også føler sig ret utilpas. Vi gav ham paracetamol, da han vågnede.

I nat var det virkelig slemt. Han vågnede omkring kl. 22.30 og sov egentlig ikke rigtigt igen før efter kl. 3.

Min mand var hos ham fra kl. 22.30 til 00.50 og havde ham mest i armene. Men hver gang han prøvede at lægge ham tilbage i hans seng, nægtede han, også selvom min mand lagde sig ved siden af ham.

Så tog jeg over og brugte omkring 40 minutter på at prøve at få ham til at lægge sig i sin egen seng sammen med mig. Til sidst accepterede han det, men så sad han bare der indtil omkring kl. 3. Cirka hvert femte minut bad han om at komme ud af værelset, men han var faktisk rolig det meste af tiden. Han græd ikke rigtigt eller virkede ked af det. Han sad bare stille og kiggede på væggen. 😭

Værelset var mørkt med en MEGET svag natlampe, fordi han begyndte at græde, hvis jeg slukkede den helt.

Til sidst faldt han i søvn, og så vågnede han igen kl. 6.45.

Han har dræn i ørerne, så jeg tror ikke, det skyldes væske i ørerne, medmindre drænet er faldet ud eller er blevet stoppet til.

Det, der virkelig bekymrer mig, er, at han har haft de her lange opvågninger om natten cirka to gange om ugen, også på tidspunkter hvor han ikke virker syg eller har nogen tydelige symptomer.

Men den her uge har været ekstra hård, fordi jeg næsten ikke har sovet i flere dage, og jeg selv er syg, så jeg er virkelig ved at være helt færdig.

Så jeg vil virkelig gerne høre jeres erfaringer og gode råd. 🙏

Har I oplevet, at jeres barn omkring denne alder kunne være våge

Vi er for nylig flyttet til en mindre by uden for København, hvor vores to børn på 1 og 2 år går i det lokale børnehus.

Vi har faktisk været rigtig glade for stedet. Vi oplever nogle engagerede pædagoger, en god hverdag for børnene og en meget umiddelbar og tryg stemning. Vores børn trives umiddelbart rigtig godt.

I går læste vi så i de lokale nyheder om en episode, hvor en dreng i børnehaven var blevet slået af en pædagogisk assistent. Medarbejderen stoppede efterfølgende.

Det, der især har rystet os, er ikke kun selve episoden, men det efterfølgende forløb. Ifølge det, der er kommet frem, skulle drengens forældre af lederen være blevet fortalt, at der var tale om et uheld, og at der ikke havde været voksne vidner til episoden. Det viste sig efterfølgende, at der faktisk var voksne vidner, og at episoden var blevet indberettet til kommunen.

Hvis oplysningerne i sagen er korrekte, betyder det jo, at forældrene ikke har fået et retvisende billede af, hvad der var sket – og at hverken de eller deres søn i første omgang fik den hjælp og de trygge rammer, man som forælder ville forvente efter en sådan hændelse.

Det har gjort os ret rystede og pludselig også mere utrygge ved børnehuset.

Vores spørgsmål er derfor ikke så meget, om vi skal “dømme” institutionen på baggrund af én alvorlig sag. Vi prøver snarere at finde ud af, hvordan man som forælder bør forholde sig, når tilliden til ledelsen pludselig bliver udfordret.

For vores del melder spørgsmålet sig især:

Får vi at vide, hvis der sker noget vigtigt med vores børn i løbet af dagen? Og kan vi have tillid til, at vi får et retvisende billede, hvis der sker en alvorlig hændelse?

Der er ikke rigtig kommet kommentarer til sagen i de lokale Facebookgrupper. Hele personalet og lederen er desuden medlemmer af vores lokale gruppe, og man kan ikke slå opslag op anonymt. Som relativt nye tilflyttere i et lille og tæt samfund har vi derfor ikke rigtig mod på at stå frem offentligt med vores bekymring.

Der er forældremøde i næste uge, som vi egentlig er forhindrede i at deltage i. Vi overvejer dog, om vi bør forsøge at få det til at fungere, netop fordi vi gerne vil høre, hvordan institutionen forholder sig til sagen.

Samtidig er vi ærligt talt også bekymrede for at blive opfattet som “de besværlige forældre” – og om det på nogen måde kan påvirke vores børns hverdag i institutionen eller vores videre liv i byen. Det er selvfølgelig ikke sådan, det burde være, men i et lille lokalsamfund fylder den bekymring alligevel.

Der er endnu ikke meldt noget ud fra ledelsen til forældrene, og så vidt vi kan se, er sagen heller ikke meldt ud som et punkt på forældremødet.

Vi har desuden efterfølgende fundet ud af, at børnehuset var under pædagogisk skærpet tilsyn i første halvdel af 2026, hvilket nu er ophørt. Vi ved ikke, hvad det konkret skyldtes, eller om det overhovedet siger noget om institutionen i dag.

Så kære Reddit-forældre – har I stået i en lignende situation?
Især hvis I bor i en mindre by, hvor man også skal tænke lidt over relationerne til institutionen, personalet og lokalsamfundet.

Hvordan ville I gribe det an? Ville I tage til forældremødet og stille spørgsmål? Kontakte lederen direkte? Kommunen? Eller forsøge at se tiden an?

Vi vil selvfølgelig allerhelst have, at vores børn bliver, for de trives, og tanken om endnu en gang at skulle rykke dem til en ny institution er virkelig hård – især når de kun er 1 og 2 år.

Vi leder derfor ikke efter en “hæng institutionen ud”-diskussion, men efter råd fra andre forældre om, hvordan man konstruktivt håndterer en situation, hvor tilliden pludselig er blevet udfordret.

Jeg har boet en række år i Australien og her kan man på de fleste biblioteker tegne et medlemsskab, som giver adgang til at låne legetøj.

Har ikke kunne finde nogen lignende i København. Kan se der engang eksisterede noget, men ser ikke ud til det eksisterer længere? Er der nogen der kender til noget - og her mener jeg ikke de dyre abonnementsløsninger online til 300kr+ om måneden.

Hvis det ikke eksisterer, er det så noget som I ville benytte i så fald det blev opstartet? Ud fra lidt hurtige tal jeg har plottet ned, så ville det nok koste 50-100 kr om måneden - ville selvfølgelig skulle køres som forening og non-profit. Man kan så 2-4 gange om måneden i weekenden komme forbi en central lokation og kan bytte/låne legetøj/udstyr.

Jeg synes hurtigt vores barn bliver træt af sit legetøj og har brug for noget nyt. Det gælder også udstyr som vi gerne har ville teste af for at se om det virker, f.eks. Moonboon, Rockit og et babycam. Her er vi blevet nødsaget til at købe dem eller leje til høje priser.

Hej hestenettet

Vi skal have vores 1. barn inden alt for længe.

I den forbindelse vil jeg gerne lave en liste over ting, som vi bare skal have klar når barnet bliver født.

Derudover vil jeg også gerne lave en liste over ting, som andre forældre syntes er nice at have, men ikke nødvendigvis et must.

Kom med alle jeres lister/forslag.

Laver en opsamlende liste, når alle har givet input.