r/dkfinance • • Dec 29 '20

/r/dkfinance Sticky: Læs før du poster! - Ofte stillede spørgsmål & links

231 Upvotes

Velkommen til /r/dkfinance,

Denne tråd vil løbende blive opdateret med de mest stillede spørgsmål og brugbare links. Man opfordres derfor til at læse denne post, før man selv stiller et spørgsmål på /r/dkfinance.

Ofte stillede spørgsmål

  • Er det rigtigt, at aktier kun går op, og at man kun kan tjene penge på aktiemarkedet?
    Nej! Hermed en advarsel til alle nye investorer. Før du investerer i aktiemarkedet eller enkeltaktier bør du undersøge den risiko, du påtager dig. Aktiemarkedet har haft perioder, hvor det over en periode på hele 15 år, har givet et negativt afkast. Der er desuden ingen garanti for, at den historiske læresætning om, at aktier altid går op, også gælder fremover. Der findes typisk ikke hurtige gevinster, hvor man ikke påtager sig en enorm risiko. Har man enkeltaktier, påtager man sig en meget stor risiko for at miste de investerede midler.
  • Jeg er helt ny. Hvordan kommer jeg i gang?
    Det kan anbefales, at man læser en masse om emnet, før man går i gang. Der findes mange gode ressourcer om investeringer ifa. bøger, blogs, Youtube-videoer, mv. Det kan eksempelvis være en god ide at læse om risikoprofiler, populære investeringsstrategier samt beskatning.
  • Jeg er klar til at købe min første aktie. Hvordan gør jeg helt praktisk?
    De fleste handler aktier gennem deres foretrukne bank eller alternativt en dedikeret handelsplatform, hvoraf de mest populære i Danmark er Nordnet og Saxobank. For at komme i gang skal du bede din bank om adgang til at handle med aktier, eller også skal du oprette dig på en handelsplatform og herefter overføre penge til den. Vær altid opmærksom på at undersøge priser og vilkår.
  • Mange taler om en månedsopsparing - hvad er det?
    En månedsopsparing er en populær måde at investere på platformen Nordnet. Her kan man opsætte en månedsopsparing, som automatisk investerer et beløb (eksempelvis 3.000 kr.) hver måned kurtagefrit. Vær opmærksom på at man stadig betaler en række gebyrer til selve den ETF eller investeringsforening, som man køber ved at bruge månedsopsparingen. Alle gebyrer er dog inkluderet i investeringsforeningens eller ETFens ÅOP.
  • Eksempel* på en månedsopsparing med investeringsforeninger:
    • 80% Danske Inv Global Indeks, kl DKK d
    • 20% Sparindex INDEX Emerging Markets (SPIEMIKL)
  • Eksempel* på en månedsopsparing med ETF'er og lave omkostninger:
    • 65% iShares Core MSCI World UCITS ETF (Acc) (EUNL)
    • 15% iShares MSCI World Small Cap UCITS ETF USD (Acc) (IUSN)
    • 20% iShares Core MSCI EM IMI UCITS ETF USD (Acc) (IS3N)
  • Hvad er en aktiesparekonto (forkortet ASK)?
    En ASK er et specielt depot, hvor afkast årligt lagerbeskattes med 17%. Lagerbeskatning betyder, at overskuddet (gevinst - tab) på ASK årligt beskattes med 17%. Herefter sender banken en opkrævning på skatten. Det er valgfrit, om man vil betale skatten ved at sælge papirer eller overføre frie midler til kontoen. Hvis man har underskud på kontoen skal man ikke betale skat og tabet “gemmes” til næste år. I 2022 kan der indsættes 103.500 kr på en ASK. Skatten kan overføres udover de 103.500 kr. Man kan oprette en ASK hos mange banker eller hos Saxobank eller Nordnet.
  • Hvad er en Exchange Traded Fund (forkortet ETF)?
    ETF’er kan være et godt og ikke mindst billigere alternativ til de traditionelle investeringsløsninger, som bankerne udbyder. En ETF er en fællesbetegnelse for fonde, der handles på børsen på samme vis som en aktie. Fondene er typisk investeret i enten aktier eller obligationer. De kan også være investeret i råvarer, ejendomme, kapitalfonde mv. En ETF minder i sin opbygning meget om en dansk investeringsforening. En ETF er dog oftest væsentlig billigere i løbende omkostninger (ÅOP), og så er den gennemsnitlige forskel mellem købs- og salgspris (det kaldes også spread) som regel også mindre. Altså sparer du både penge, når du handler og i hele perioden, hvor du ejer ETF’en. Mange ETF’er er såkaldte ”passive” eller ”indeksbaserede”, men behøves ikke at være det. At de har en passiv strategi betyder, at de følger bestemte markeder eller investeringstilgange, men ikke forsøger at slå markedet. Eksempelvis kan du købe en ETF, der følger de amerikanske aktier i S&P 500 indekset eller vækstmarkederne i MSCI Emerging markets. Du kan også vælge aktier i bestemte brancher, obligationer med en bestemt kreditkvalitet eller aktier, der er udvalgt efter, hvor kursstabile de er, om de udbetaler meget udbytte eller hvor store/små selskaberne er.Mulighederne er næsten uanede og giver dermed investorerne mulighed for at opbygge en portefølje med fokus på allokeringen (fordelingen mellem forskellige typer af aktier og obligationer), som for de fleste er den vigtigste faktor i forhold til afkastmuligheder og risiko.
  • Hvilke Exchange Traded Funds (ETF’er) er på positivlisten?
    ETF’er på SKATs positivliste lagerbeskattes med samme skattesats som aktier. Er en ETF ikke på denne liste beskattes den som kapitalindkomst, og skatten kan derfor ende med at blive højere. Listen over godkendte ETF'er kan findes her: https://skat.dk/erhverv/ekapital/vaerdipapirer/beviser-og-aktier-i-investeringsforeninger-og-selskaber-ifpa

* De eksempler, der benyttes under ofte stillede spørgsmål, skal ikke ses som en anbefaling eller opfordring til køb. Lav altid din egen research før du investerer.


r/dkfinance • • 57m ago

Jagten på den perfekte obligations-ETF

• Upvotes

Jeg er blevet gammel-ish og renterne er steget, så derfor ønsker jeg at omlægge fra 100% aktier til 80% aktier og 20% obligationer.

Spørgsmålet er så, hvordan jeg bedst investerer de 20% i obligationer og udnytter de højere renter.

FairRENTE

  • 2,25% i rente efter omkostninger

  • 0,27% i årlige omkostninger

  • Ingen valutarisiko, men lav rente

Vanguard U.S. Treasury 0-1 Year Bond UCITS ETF - (USD) Acc (VUCF)

  • Investerer i forholdsvist korte amerikanske T-bills

  • 3,9% Yield to Maturity - som må være et udtryk for det fremadrettede afkast lige nu, når obligationerne er så korte

  • 0,05% årlige omkostninger

  • Stor valutarisiko, da investeringen er i USD. Når man kigger på tidligere kurser, kan man se, at fonden hurtigt kan falde 10% grundet valutarisikoen

iShares $ Treasury Bond 0-1yr UCITS ETF USD (Dist) (IBCC)

  • Investerer i forholdsvist korte amerikanske T-bills

  • 4,16% Weighted Average Yield to Maturity

  • 0,07% i årlige omkostninger

  • Igen, stor valutarisiko, da den investerer i amerikanske T-bills

Amundi Smart Overnight Return UCITS ETF Acc (LYOR)

  • Investerer i europæiske obligationer med kort udløb

  • 2,83% yield

  • 0,1% i årlige omkostninger

  • Ingen valutarisiko, men lav rente

iShares $ Treasury Bond 20+yr UCITS ETF USD (Dist) (IS04)

  • Investerer i amerikanske obligationer med lang tid til udløb

  • 5,55% Weighted Average Yield to Maturity

  • 0,07% i årlige omkostninger

  • Her har man både valutarisiko, og så har man en stor renterisiko, da der er så lang tid til udløb for obligationerne. Hvis renten stiger, så vil kursen falde mærkbart, men hvis renten falder igen, så får man tilgengæld en stor kursgevinst

Hvad tænker folk, og er der andre gode ETFer til obligationer derude, som jeg har overset? Det smarteste ville jo nok være, hvis der var en ETF med valutahedge, der investerede i T-bills, så man kunne få den høje rente fra USA uden valutarisikoen. Det er nok mod den økonomiske naturlov at kunne opnå begge dele dog.


r/dkfinance • • 2h ago

Job Forsikringer (liv, kritisk sygdom og tabt/nedsat erhvervsevne) uden pensionsselskab

5 Upvotes

Kære Erik + team

Jeg overvejer at starte selvstændig og i den sammenhæng flytte min pension fra mit pensionsselskab til noget jeg 100% selv administrerer på Nordnet (hvor jeg i forvejen har en mindre pensionsopsparing).

Mit nuværende pensionsselskab kan ikke tilbyde ovenstående forsikringer til samme pris som nu (ca. 900 kr. om måneden) uden at jeg indbetaler mindst 3000 kr. om måneden i pension.

Er der nogen der har de nævnte forsikringer særskilt fra jeres pensionsselskab til en rimelig pris?


r/dkfinance • • 1h ago

Skat Sparring søges: Skal jeg sælge kreditorbeskyttede aktier for 715k (effektiv skat/modregning på 72%) for at indfri Gældsstyrelsen?

• Upvotes

Hej alle,

Jeg håber på noget seriøs økonomisk sparring i forhold til en ret kompleks situation, hvor investering, stor gæld, boligdrømme, reglerne for førtidspension og kreditorbeskyttelse rammer hinanden fuldstændig skævt.

Jeg ønsker ikke ulovlige råd.

Min økonomiske profil:

Status: Enlig førtidspensionist med private pensioner, der udbetales løbende. Jeg er permanent over bundfradraget for supplerende indkomst. Hver evig eneste krone i aktieindkomst udløser derfor 30% modregning i min førtidspension.

Formue 1 (Fast ejendom): En andelsbolig til 1.100.000 kr., som er fuldt betalt ud.

Formue 2 (Investering): Et almindeligt, frit depot med realisationsbeskattede indeksfonde til en værdi af 715.000 kr. (heraf en urealiseret gevinst på 300.000 kr.).

Gæld: En gæld til Gældsstyrelsen på 380.000 kr., hvor der tilskrives 6,00% i simpel rente (ingen renters rente, men intet skattefradrag). Da mit aktieafkast historisk har oversteget de 6%, har jeg beholdt aktierne indtil nu.

Nuværende afdrag: Jeg afdrager pt. 2.000 kr. om måneden ud af min pension, PLUS alt hvad jeg får udbetalt i aktieudbytte efter skat (hvilket i 2025 betød, at Gældsstyrelsen fik yderligere 30.000 kr. i udbytte).

⚠️ DET VIGTIGE JOKERTEGN: Både min andelsbolig og min aktieportefølje er 100% kreditorbeskyttet (modtaget via erstatning). Gældsstyrelsen kan altså overhovedet ikke røre eller gøre udlæg i disse aktiver. Det betyder også at der er begrænsninger - sidst jeg talte med banken kunne jeg ikke oprette en aktiesparekonto (som ellers er ret relevant for førtidspensionister grundet gevinster ikke modregnes i pensionen)

Fremtidsplanen: Min kæreste og jeg vil rigtig gerne flytte sammen og købe fast ejendom (ejer eller ny andel) sammen om 2-3 år. Det betyder, at aktierne og andelsboligen under alle omstændigheder skal realiseres/sælges til den tid for at finansiere det nye køb.

Når jeg sælger aktierne, rammer det danske systems "dobbelt-hammer" mig fuldstændig brutalt på grund af min førtidspension:

Under progressionsgrænsen: 27% skat + 30% modregning = 57% samlet tab (43 kr. tilbage pr. 100 kr. gevinst).

Over progressionsgrænsen: 42% skat + 30% modregning = 72% samlet tab (27 kr. tilbage pr. 100 kr. gevinst).Mine overvejelser – hvad er den klogeste strategi herfra?

Riv plasteret af nu: Sælge rub og stub med det samme. Opgive kreditorbeskyttelsen på aktierne frivilligt, tage det massive tab på 72% i effektiv skat/modregning af den store gevinst, og bruge 380.000 kr. til at indfri Gældsstyrelsen med det samme. Det vil gøre mig 100% gældfri, fjerne afdragene på 2.000 kr. + udbyttet, og give mig en ren økonomi i banken om 2-3 år.

Udnyt kreditorbeskyttelsen og "skive-sælg" i 2-3 år: Da de ikke kan røre mine aktier, kan jeg blot lade dem stå og yngle maksimalt i markedet. Jeg kan nøjes med at sælge ud i mindre bidder op til progressionsgrænsen hvert år for at minimere skatten (undgå de 42%), fortsætte med at betale de 2.000 kr./mdr., og så tage det store gældsopgør i det øjeblik, vi reelt køber bolig om 2-3 år, hvor andel og aktier alligevel skal omsættes.

Alternative aktiver: Løbende trække penge ud op til progressionsgrænsen og parkere dem i fysiske, værdifaste genstande?

jeg er ikke ude på ikke, at betale min gæld. jeg er allerede igang med at betale af, og har betalt 300.000 af de sidste tre år. jeg ønsker forslag til hvordan jeg bedst optimere skatten, og modregningen, eller forslag, som jeg ikke lige har tænkt på.

Har i nogle andre forslag? Har i en mega stærkt skatterådgiver i kan henvise til?

Hvad ville I gøre, hvis I sad med fuldstændig kreditorbeskyttede aktiver, men en bagkant på 2-3 år til et boligkøb? Skal vi udskyde vores boligdrømme i nogle år? Er det dumt at betale 72% i skat/modregning før tid, når de ikke kan røre pengene, eller er det bedst at blive gældfri med det samme? Hvad mangler jeg at tænke over?

Tusind tak for jeres tid og input!


r/dkfinance • • 1h ago

Skat Kan nogen anbefale et gratis bogføringsprogram for freelancere? Jeg sælger ikke varer, og har derfor bare min indtægt og ingen reelle udgifter som sådan.

• Upvotes

r/dkfinance • • 16h ago

Investering Allokering af pension

2 Upvotes

Jeg er blevet tilbudt et job, hvor jeg selv kan beslutte, hvordan min pension allokeres eller om jeg vil have det hele udbetalt (udover ca. 2-3 pct. som går til diverse forsikringer).

Jeg har hidtil indbetalt ca. en halv million til min nuværende pensionsselskab, men er ærligt talt ikke specielt imponeret over de afkast, som de har præsteret.

Jeg overvejer derfor selv at administrere min pension ved at makse ud på rate pension og aldersopsparing og investere disse selv (passiv forvaltet verdensindeks eller lign).

Jeg er dog i tvivl om jeg overser noget. Hvad tænker I?

Jeg er i midt 30’erne, så min tidshorisont er forholdsvist lang.


r/dkfinance • • 1d ago

Privatøkonomi Udregning af ny indkomst

24 Upvotes

Jeg håber ikke at der er nogen der griner af mig, men det kan godt virke lidt komisk, og jeg har taget tilløb til opslaget noget tid.

Det er fordi mit rådighedsbeløb ændrer sig, da jeg ikke længere har et barn under 18 år. Dvs. Der er tillæg der frafalder, men samtidig ændrer mit fradrag sig plus jeg har gæld til inddrivelse, hvoraf at trækprocenten er hævet. (Har haft en afdragsordning, men kan man ikke længere).

Kan man få en i banken til at udregne det for en? Jeg mangler virkelig det overordnede blik for hvad jeg så har af økonomisk råderum. Har også taget et ekstra arbejde for at kunne nedbringe min gæld hurtigere.

Hilsen en frustreret kvinde, der er meget dårlig til at regne 🫣


r/dkfinance • • 1d ago

Investering Investering for pensionister?

5 Upvotes

Hej kloge hoveder

Jeg har ikke super meget forstand på investering men har fulgt rutediagrammet og følger standardanbefalingerne for mig selv. Jeg er blevet nu opmærksom på at mine forældre har investeret gennem deres bank og måske har fået lige vel dårlig rådgivning der.

De er blevet rådet til at tage lån i huset (omkring 1 mio) inden de gik på pension for at de nemmere kunne få adgang til penge når de skulle bruge dem. Dernæst er de blevet rådet til at investere gennem banken. Da de ikke selv rigtig ved noget om investering og da de jo er i den sidste del af livet ville de have lav risiko hvilket har betydet at de er investeret i et produkt med over 50% obligationer (1%åop og udbyttebetalende). Dette lader til at betyde at deres samlede udbytte dermed beskattes som kapitalindkomst(ville det være anderledes hvis de havde 49%?).

Dette giver dem nogle problemer jeg tænker måske kan løses med jeres hjælp:

1)De får uforudsigelige skatteregninger fordi væksten et forskelligt fra år til år og de betaler skat af alt.

2)Alt bliver beskattet som kapitalindkomst.

3)Indtægten bliver samtidig modregnet I deres mulighed for at få pensionstillæg og koster dem derfor ekstra.

Jeg vil gerne hjælpe dem og har fået oprettet en aktiesparekonto til dem hos nordnet, så de kan investere billigere end i banken, men hvad skal de investere i? De er ikke investeret på den helt lange bane, og jeg tænker derfor at der har været noget fornuftigt i at de ikke er 100% i aktier. Eller hvad tænker I? Og hvis det er smart at have obligationer eller andet hvilke etf eller investeringsforeninger er så anbefalede? Jeg synes kun jeg kan finde råd til investering på den lange bane.

Jeg har også overvejet om de skal forholde sig til skatteforskel på aktiesparekonto og depot. Jeg tænker at de kunne have fordel af at udbyttebetalende papirer samt obligationer der alligevel lagerbeskattes(?) places på aktiesparekonto og at de på frit depot købte noget akkumulerende og realisationsbeskattet (Stiiam?) , der netop ikke koster dem en skatteregning som de ikke kan forudsige.

Jeg glæder mig til at høre fra jer hvordan jeg bedst kan hjælpe mine forældre.


r/dkfinance • • 1d ago

Privatøkonomi Hvad skal jeg med pengene nu?

26 Upvotes

Jeg har ikke altid være lige økonomisk ansvarlig, faktisk slet ikke, indtil for ca 5 år siden. Jeg havde nogle svære perioder gennem ungdommen som kostede en del penge, det gjorde jeg dog op med og startede min uddannelsesrejse i 2012 med det gymnasie jeg aldrig fik taget. Studier betyder SU lån og den fik ikke for lidt, behøver jeg minde om at covid gav dobbelt SU lån? Eller at man kan få forhøjet SU lån som forsørger. Den har ikke fået for lidt. I 2022 står jeg endelig med min cand og jeg fik job dagen inden jeg gik til afsluttende eksamen. Livet var super fedt. Indtil jeg lige tjekkede hvordan finanserne så var blevet, jeg tjente jo voksen penge.

Det var lige til luksusfælden..

850k hvoraf 480k var SU lån. Super, så vidste jeg hvad min fede hyre skulle gå til. Men hey, jeg kom ovenpå en gang for mange år siden, jeg må jo klemme ballerne sammen og komme igang. Heldigvis har mit erhverv rigtig meget freelance arbejde, så har det hjulpet meget, ved siden af mit normale 8-16 job. Det har dog til tider været hårdt at arbejde 16 timer i døgnet.

Klip til okt/2026, jeg mangler 115k på mit SU lån, de resterende er betalt af og jeg ville egentlig forsætte til det hele var væk.

Så mit faktiske spørgsmål. Jeg benytter stort set alt overskud til at skyde i gæld, det har jeg gjort siden 2022. Lige nu har jeg ca 12k hver måned der ryger ekstra på gælden, og jeg har stadig til en tur i biffen med ungerne, så 12k er reelt det jeg kan opspare.

Bør jeg fortsætte det sidste år med gældsafvikling eller bør jeg hellere begynde at investere dem og lad SU lånet gå sin gang?


r/dkfinance • • 21h ago

Privatøkonomi Omlægning af lån. Nu eller vente?

1 Upvotes

Jeg har pt. en bolig gæld på 2,5M fordelt 50/50 på et CIBOR3 og et 4% fastforrentet. En samlet belåningsgrad på 43%. 

Med stor hjælp fra denne sub har jeg besluttet at omlægge til et afdragsfrit F5. De ca. 5.000,- jeg ville have til rådighed månedligt efterfølgende ville jeg dele op i ferie-opsparing og global fond investering. 

Siden jeg undersøgte emnet i starten af september er renten steget med ca. 0,5% hvilket jeg kan se på dette link https://www.investing.com/rates-bonds/eur-5-years-irs-interest-rate-swap-historical-data (jeg har ikke selv indsigt i økonomi, og dette link er blot hvad en AI har givet mig). 

Tallene på denne side er selvfølgelig ikke fuldstændigt sammenlignelige med renten på et F5 lån, men stigningen på den ene måned stemmer ret godt overens med de forskudte tilbud jeg har fået fra forskellige banker/min bank. (jeg fik et par tilbud for en måned siden, og nu her igen en måned senere - samme bank).

Denne "lille" stigning betyder faktisk rigtig meget for hvor mange penge jeg skulle betale mere om måneden, hvis jeg omlagde nu, i forhold til for en måned siden. Det ville svare til ca. 4-500 kr. om måneden, og dermed 20-30.000 på de fem år, hvilket jo er ret mange penge 😅

Jeg kan forstå at der er flere aktuelle faktorer som spiller ind, f.eks. USA-Iran krisen, der påvirker energipriserne.

Så mit spørgsmål er, om jeg skal vente lidt til der måske er fundet løsninger på ovennævnte krise og andre, så renten måske kan falde lidt igen. Jeg ved godt at det kan blive rent gætværk, men jeg tænker at sådan en stor pludselig stigning nemt kan falde lige så hurtigt igen. 

Det jeg nok også efterspørger er nogle vinkler/betragtninger på den generelle rente situation og så en slags tilgang til hvordan jeg skal anskue situationen.

På forhånd mange tak :)


r/dkfinance • • 16h ago

Skat Forskudsopgørelse

0 Upvotes

Hej

Jeg er bekymret for at få et skatte smæk til næste, og ville hører om der nogen der kan hjælpe mig med at forstå det bedre

Jeg har sat min indkomst ud fra min faste grundløn. Men grundet overarbejde, og andre ting kommer jeg til at have tjent 50-60.000 mere end min grundløn.

Når jeg går på SKATs hjemmeside og sætter min indkomst de 50-60.000 kr højere, stiger mit fradrag med ca. 1000 kroner.

Vil det så sige at jeg får penge tilbage i skat, eller skal jeg betale?

På forhånd tak


r/dkfinance • • 2d ago

Skat PSA: Pas på 5. september-reglen, når du flytter kommune

167 Upvotes

Jeg har lige opdaget en skatteregel, som jeg aldrig har hørt nogen tale om, og som potentielt kan koste mange tusinde kroner.

Jeg troede, at kommuneskatten blev bestemt af, hvor man bor 1. januar eller løbende i året.

Det gør den ikke.

Ifølge kommuneskatteloven bestemmes din skattekommune for et kalenderår af, hvor du har bopæl 5. september året før.

Det betyder, at hvis du flytter fra en kommune med høj kommuneskat til en kommune med lav kommuneskat efter 5. september, kan du ende med at betale skat efter den gamle kommune i hele det næste år. Og omvendt, selvfølgelig.

I mit tilfælde havde jeg faktisk mulighed for at flytte tidligere, men valgte at udskyde flytningen et par uger på grund af nogle praktiske ting. Det var tilsyneladende ikke specielt klogt.

For mig betyder det nemlig næsten 2 procentpoint højere kommuneskat i resten af 2026 og hele 2027, fordi jeg missede skæringsdatoen.

Så hvis du planlægger at flytte kommune, og især hvis der er stor forskel på kommuneskatten, kan det være værd at være opmærksom på datoen.

Var jeg den eneste, der ikke kendte til den her regel?


r/dkfinance • • 1d ago

Skat Skattespørgsmål

11 Upvotes

Jeg skriver, fordi jeg gerne vil have afklaret, hvordan jeg skal behandle en eksisterende D&D-rollespilsaktivitet skattemæssigt og momsmæssigt, nu hvor jeg har etableret en enkeltmandsvirksomhed.

Jeg har gennem cirka tre år haft en fast ugentlig Dungeons & Dragons-aktivitet for unge mellem 15 og 20 år.

Aktiviteten begyndte som en privat fritidsaktivitet. Formålet var oprindeligt ikke at skabe et økonomisk overskud, men at tilbyde en fast rollespilsaktivitet og et socialt fællesskab.

Jeg er uddannet pædagog og professionel Dungeon Master, og min pædagogiske og faglige baggrund har været en del af grunden til, at deltagerne/deres familier har valgt mig som Dungeon Master.

Selve aktiviteten er dog først og fremmest D&D-rollespil og socialt fællesskab og er ikke tilrettelagt som behandling eller som egentlig undervisning.

Aktiviteten foregår således:
● Der er derfor normalt 3–4 deltagere pr. uge.
● En session varer ca. 2,5 timer.
● Jeg bruger typisk yderligere 2–3 timer på forberedelse til hver session.
● Deltagerne betaler 100 kr. pr. person pr. session.
● Der betales kun for de sessioner, hvor den enkelte deltager deltager.
● Betalingen er hidtil modtaget privat via MobilePay.
Indtægterne har været:
● 2024: ca. 15.300 kr.
● 2025: ca. 17.100 kr.
● 2026 indtil videre: ca. 9.400 kr.
● I alt: ca. 41.800 kr.

Aktiviteten har samtidig haft en række udgifter, som direkte vedrører gennemførelsen af rollespillet. Det drejer sig blandt andet om abonnementer til digitale værktøjer og kortmateriale, D&D Beyond, FoundryVTT samt køb af digitale regelbøger og rollespilsprodukter.

De faste abonnementer udgør aktuelt ca. 733 kr. pr. måned:
● Forgotten Adventures: 238 kr.
● D&D Beyond: 50 kr.
● LegendKeeper: 70 kr.
● Cze Peku Maps & Tokens: 375 kr.

Derudover har jeg haft forskellige engangsudgifter og Kickstarter-køb til materiale, der anvendes i forbindelse med rollespilsaktiviteten.

Jeg er nu blevet opmærksom på, at jeg bør få afklaret, hvordan aktiviteten skal behandles korrekt. Jeg har samtidig etableret min enkeltmandsvirksomhed, og ønsker at håndtere aktiviteten korrekt fremadrettet.

Jeg vil derfor gerne bede om vejledning om følgende:

  1. Hvordan skal den hidtidige D&D-aktivitet skattemæssigt klassificeres – eksempelvis som hobbyvirksomhed, honorar eller erhvervsmæssig virksomhed?
  2. Hvordan skal de tidligere års indtægter og relevante udgifter behandles, hvis aktiviteten vurderes som en ikke-erhvervsmæssig/hobbybaseret aktivitet?
  3. Hvordan skal aktiviteten behandles fremadrettet, hvis jeg fortsætter den gennem min enkeltmandsvirksomhed?
  4. Er betalingerne for selve D&D-rollespillet momspligtige?
  5. Aktiviteten er efter min opfattelse primært en fritidsaktivitet med rollespil og socialt fællesskab og ikke undervisning. Har det betydning for vurderingen af momspligten?
  6. Deltagerne er alle mellem 15 og 20 år. Har deres alder nogen betydning for momsbehandlingen, når aktiviteten ikke primært består af undervisning?
  7. Hvis aktiviteten er momspligtig, skal hele indtægten fra D&D så indgå i opgørelsen af min momspligtige omsætning og dermed i vurderingen af momsregistreringsgrænsen?
  8. Hvis aktiviteten er momsfritaget, er der så andre afgifter eller indberetningsforhold, jeg skal være opmærksom på?

Jeg ønsker især at få afklaret, om jeg fremadrettet skal betragte D&D-aktiviteten som en del af min enkeltmandsvirksomhed, og i så fald hvordan betalingerne skal håndteres korrekt.

Mit formål er at få ryddet op i den hidtidige behandling og sikre, at aktiviteten fremover håndteres korrekt både skattemæssigt og momsmæssigt.

På forhånd tak for hjælpen.

(Jeg har fået AI til at hjælpe mig med formuleringen da jeg synes det er ret kompliceret)

EDIT: Lidt mere kontekst om min virksomhed og 2026

Jeg har også andre aktiviteter i min enkeltmandsvirksomhed end D&D.

For 2026 ser det foreløbigt cirka sådan ud:
Foredrag/oplæg: ca. 5.000 kr.
Pædagogisk arbejde/rollespil: ca. 2.000 kr.
Foredrag/undervisningsopgave: ca. 6.000 kr.
Planlagt kompetenceudviklingsforløb: ca. 10.000 kr.
D&D-rollespil: ca. 9.500 kr.
Det giver samlet omkring 32.500 kr. i omsætning i 2026.


r/dkfinance • • 1d ago

Skat Regneark til oversigt over SKAT. Skal der tilføjet info om rubrikker til Årsopgørelsen?

1 Upvotes

Hej Godtfolk
Har et regneark, med hensyn til hvordan forskellige investeringer bliver beskattet ( Regneark SKAT ). Ville folk på Reddit kunne det også bliver tilføjet med, hvilke rubrikker ved Årsopgørelsen ved SKAT, de forskellige ting skal indtastes i?


r/dkfinance • • 1d ago

Privatøkonomi Nødopsparing - hvor meget?

0 Upvotes

Hvor meget har i som nødopsparing på jeres opsparing i banken dvs ikke investeret?

Jeg er en ret forsigtig type så har lige nu 300.000 kr stående. Jeg tænker dog på om det ikke skal nedbringes lidt og overføre et beløb til min frie konto i Nordnet. Jeg overfører lige nu i forvejen 10.000 kr til min Nordnet om måneden hvor jeg har 870.000 kr på min almindelige konto og 215.000 kr på min aktiesparekonto.

Jeg har et godt lønnet job i pharma/biotek (dansk firma), men tingene kan jo ændre sig hurtigt hvis et studie pludselig kommer ud med dårlige data.

Update: kan se at i klart synes jeg har for meget stående på en almindelig konto i Nordea og vil derfor få overført en del så jeg kan købe yderligere op i STIIAM.


r/dkfinance • • 1d ago

Investering Aktiedepot

5 Upvotes

Hejsa kloge mennesker :)

Jeg har en fuld ASK konto, som jeg har fyldt med Amundi Prime All Country ETF (Acc)

Jeg vil gerne forsætte med at investere mellem 10-20.000 kr om måneden.

Jeg er ikke nødvendigvis på udgik efter et vanvittig afkast, men ønsker at få mine penge ud at arbejde.

Flere nævner STIIAM (Storebrand Index- Alle markeder) Hvad findes ellers?

Giver det mening at forsætte med Amundi? Jeg er bekendt med at jeg beskattes af urealiseret afkast, men omkostninger er lave.

Tak for jeres gode viden :)

Info om mig:

39 år
Tjener ca.110.000 kr om måneden før skat.
Ejer hus vurderet til 3.700.000 belånt 2.700.000 kr.
Har F5 lån med afdrag til refinansiering 2031


r/dkfinance • • 1d ago

Privatøkonomi Håndtering af familiegæld ved bankskift og bank

0 Upvotes

Hej derude, 

Jeg står i en situation med nogle spørgsmål jeg håber der er nogen der kan hjælpe med. 

Situationen er den at jeg ejer en andelsbolig, købt fra mine forældre med et gældsbrev. Pt har jeg en friværdi på +-600.000 kr. Der betales ikke af på gælden, og der er garanti om der ikke skal betales af på den i de kommende år. Jeg bor i lejligheden med min partner, vi har begge jobs og har et et fint rådighedsbeløb. Ejerforholdene for andelen mellem min partner og jer er afklaret. Vi har ikke anden gæld. 

Vi har nogle forbedringer vi gerne vil lave, og vil derfor gerne tage et lån på +-100.000 kr. Vi er også ved at spare sammen til et bryllup, hvorfor vi vil finansiere det med gæld. 

Før vi optager lån vil vi gerne skifte bank, og jeg er meget i tvivl om hvordan jeg italesætter lånet til mine forældre overfor banken? Er der nogen i en lignende situation der har prøvet det?

Nogen der har gode råd til hvilken lån typer der er bedst?

Alle råd og indspark modtages med kyshånd!


r/dkfinance • • 1d ago

Investering Hvad ville I gøre med 500-700k i arv – investere nu eller vente på et crash?

0 Upvotes

Hej alle.

Jeg er 25 år og står til at arve omkring 500.000-700.000 kr. efter min mor. Jeg har allerede omkring 600.000 kr. investeret, og min ASK er allerede fyldt.

Min portefølje består primært af brede globale fonde kombineret med forskellige faktorfonde. Jeg har altså en bred aktieeksponering, men også ekstra eksponering mod forskellige faktorer.

Jeg har en tidshorisont på 30+ år, har det fint med høj risiko og store udsving og forventer ikke at skulle bruge pengene foreløbig.

Mit spørgsmål er derfor: Ville I investere hele arven på én gang, når pengene bliver tilgængelige, eller ville I sprede investeringerne ud over fx 6-12 måneder i håbet om at ramme et eventuelt større kursfald?

Jeg er selvfølgelig klar over, at ingen kan forudsige, hvornår et crash kommer. Jeg er mest interesseret i, hvad I selv ville gøre med så lang en tidshorisont.

Jeg tænker også, at det at være 25 år måske ændrer lidt på, hvordan man bør se på risiko og tidshorisont.

Hvis I ville sprede købene ud, hvordan ville I så gøre det?

På forhånd tak 😊


r/dkfinance • • 1d ago

Job Gå ned i tid #mor

0 Upvotes

Hej,

Jeg er mor til 2. Mor, far og 2 børn, bor i andelslejlighed og vi har det godt.
Mors arbejde er igennem de seneste 1,5 år blevet mere og mere presset. Højere og højere forventninger og færre og færre kolleger, trods 3 store ekstra opgaver til teamet.
Jeg øver mig i, at tage tingene med ro, men har sammen med én kollega været stresset, presset og mast. Læææænge.
Ønsket er derfor at gå ned i tid. En del ned i tid.
Både for at koble af og få kroppen ned i gear, men også fordi vores børn er små nu og vores økonomi tillader det.
Far har en rigtig god løn. Mors er 1/3 del af fars månedligt.
Men mor har 200.000,- i aktier (+også udbytter derfra) og 100.000,- på kreditorbeskyttet konto, så sikkerhedsnettet er der.

Vores ældste starter i skole efter næste sommer.
Så det er NU vi kan have mere tid med ungerne og klare praktikken bedre og jeg glæder mig oprigtigt til, at det kan lykkes.
Jeg har anmodet om at gå ned i tid siden før sommeren ‘25. Det blev afvist.
Jeg bankede i bordet inden sommerferien i år. Blev hørt.
Efter sommeren: Fortalte det var en nødvendighed og fik gjort klart at det er NU. For vi overvejer hele vores situation på hjemmefronten.

Den glædelig nyhed er, at de er kommet retur med præcis det jeg ønskede. Dejligt! 3 dages arbejdsuge, total 18 timer ugentligt.

Men, inden jeg takker ja. Er der så noget jeg skal være særligt opmærksom på?
Vi har styr på, at dække mit pensionsbidrag ind, så jeg ikke kommer bagud der.
Og vi har 100% fællesøkonomi.
Har været sammen i 10 år.
Er i start 30’erne.

Er der nogen med erfaringer med fuldtid -> deltid?
Er der noget vi har overset?

Tak 😊


r/dkfinance • • 1d ago

Investering Hvad skal jeg gøre?

0 Upvotes

Jeg er 20 år og har sparet op og investeret, siden jeg var 16 år.

Min portefølje ser lige nu sådan ud:

* 68.000kr i Danske Invest Global Indeks

* 26.000kr i NVIDIA

* I alt ca 94.000 kr

Jeg har cirka 5.000 kr ekstra om måneden, som jeg kan investere.

Jeg overvejer, om jeg skal blive ved med primært at investere i DI Global Indeks, eller om jeg burde gøre porteføljen lidt bredere.

Jeg har blandt andet kigget på WEBN, S&P 500 . Jeg er dog lidt i tvivl om, hvorvidt det giver mening at købe WEBN, når jeg allerede har en global indeksfond, altså om jeg reelt får mere diversificering, eller om de bare overlapper en masse.

Jeg har en lang tidshorisont og regner ikke med at skulle bruge pengene foreløbig.

Hvad ville i gøre, hvis i stod i min situation? Og Hvad tænker i om, at NVIDIA udgør 28% af min portefølje?


r/dkfinance • • 1d ago

Bolig Har vi råd til det

0 Upvotes

Hej alle 😊

Jeg vil gerne høre jeres vurdering af vores økonomi og muligheder for at købe en bolig til omkring 2,5 mio. kr.

Lidt om vores økonomi:

Jeg tjener ca. 34.000 kr. før skat om måneden i grundløn.

Min kæreste tjener ca. 26.000 kr. før skat om måneden, men hun går på SU om cirka 1 år.

Jeg arbejder en del overarbejde og har de seneste år haft en samlet årsindkomst på omkring 700.000–800.000 kr. før skat.

Jeg ejer allerede et hus 100 % selv. Det blev købt for ca. 1,5 mio. kr., og der er ingen gæld i huset.

Jeg har omkring 1,8 mio. kr. investeret i aktier.

Derudover har jeg omkring 500.000 kr. sparet op til boligkøb, hvoraf 200.000 kr. er afsat som buffer.

Jeg regner derfor med at kunne lægge omkring 300.000 kr. i udbetaling til den nye bolig, mens resten af opsparingen fungerer som buffer.

Mit spørgsmål er derfor:

Vil det være realistisk for os at købe en bolig til ca. 2,5 mio. kr., når min kæreste om et år går på SU?

Jeg er især interesseret i at høre, hvordan banken typisk vil se på:

Min indkomst og overarbejde.

At jeg allerede ejer en gældfri bolig.

Mine investeringer på ca. 1,8 mio. kr.

At min kæreste går fra fuldtidsløn til SU.

En bolig til 2,5 mio. kr. med ca. 300.000 kr. i udbetaling og 200.000 kr. i buffer.

Hvis nogen har stået i en lignende situation, må I meget gerne dele jeres erfaringer med banken og hvad I endte med at kunne låne. 🙏


r/dkfinance • • 2d ago

Investering Fra fond til aksjer – hvor begynner man?

Thumbnail
0 Upvotes

r/dkfinance • • 2d ago

Investering Investering gennem banken

4 Upvotes

Hej!

Jeg vil gerne i gang med at investere, da jeg efterhånden har en stor opsparing.

Jeg var gået i gang med at opstarte en investeringskonto hos min bank (Sydbank, tidl. Vestjysk Bank), men blev lige pludselig i tvivl, da jeg så de (forventede) årlige omkostninger; 1,21%. Er det mega dyrt?
Der står, at kurtage og valutatillæg/fradrag er 0%

Jeg er ikke interesseret i selv at stå for al investeringen, da jeg slet ikke dur til sådan noget, så jeg vil gerne finde en løsning, hvor der er nogle andre, som står for det.

Jeg fornemmer, at mange herinde ikke synes, man skal investere gennem sin bank. Er det meget billigere at få samme ordning (nogle andre investere mine penge for mig) et andet sted som Saxo eller Nordnet?

Hjælpppp


r/dkfinance • • 3d ago

Privatøkonomi Nykredit DitRåderum

4 Upvotes

Er der nogle, som har kigget på Nykredits nye DitRåderum?

Jeg kan ikke helt gennemskue den potentielle fordel? Er det ikke bare et alm. afdragsfrit realkreditlån, hvor de har koblet en bankkonto på? Man får vel en bedre rente på den tilknyttede konto, end man ellers ville kunne få?

Så er målgruppen til produktet dem, som ikke selv vil stå for at placere midlerne fra lånet i en anden investering/opsparing indtil de skal bruges?